Afsnit 09

Målgruppealignment

Kevin Lane Keller — Customer-Based Brand Equity Model

Kellers model (2001) beskriver brandets styrke som summen af de associationer, oplevelser og holdninger målgruppen har med det. Brandværdi skabes ikke i virksomheden — den skabes i køberens bevidsthed.

Analysen tager højde for den fundamentale forskel på B2B og B2C: i B2B vægtes DMU-dynamik (technical, economic og end-user buyers) og rationel troværdighed; i B2C vægtes emotionel resonans og identitetsmarkører. Analysen skelner konsekvent mellem direkte observationer fra kommunikationen og kvalificerede rådgivningsmæssige vurderinger. Det er den analysedimension i brandvju-systemet hvor denne distinktion er vigtigst og fremgår tydeligst.

Hvad brandvju vurderer

B2B — DMU-dynamik
Adresseres technical buyers, economic buyers og end users? Rationel troværdighed og langsigtet relationsopbygning.
B2C — emotionel resonans
Inviterer kommunikationen til identifikation? Er brandet kodet til relevante behovssituationer?
Segmentering
Risiko for at kommunikationen forsøger at tale til alle og dermed rammer ingen præcist.
Tilbudsklarhed
Er det klart hvad brandet tilbyder og hvem det er til?

Hvad analysen bygger på — og hvad den peger videre mod

Dette er den analysedimension hvor begrænsningen er størst. Vurderinger af hvad målgruppen oplever, præfererer og responderer på er kvalificerede vurderinger — et stærkt udgangspunkt for, men ikke en erstatning for, faktisk målgrupperesearch.